BIOARK leverer løsninger til bæredygtig fødevareproduktion inden for en bred skala prismæssigt. Vi leverer alt fra enkelte højbede til dyrkning af krydderurter til komplekse, specialdesignede løsninger, der giver vækstmuligheder for grøntsager og gourmetsvampe.

Vi gør det dermed muligt at producere bæredygtig mad i byen - til gavn for både miljøet og smagsoplevelsen.

 
SelvvandendeHøjbede01.jpg

Selvvandende højbede

Et højbed i træ er en af de mest anvendte former for højbede. BIOARKs højbede er bygget i langtidsholdbart Douglas gran i to tommers tykkelse. Vi har udviklet disse i samarbejde med Amager skovhjælpere, der er en socialøkonomisk virksomhed. Højbedet vandes nedefra ved at koble en vandslange direkte på bedets indre reservoir, hvilket sikrer mindst mulig fordampning. Vandingen kan fuldautomatiseres.

Foto:
BIOARK har været med til opførelsen og optimeringen af 200 klassiske højbede for den københavnske restaurant Amass, hvor de dyrker både kål, krydderurter og spiselige blomster til langt ud på sensommeren.

 
tårn_redigeret.jpg

Plantetårn

BIOARKs plantetårne er et lodret system, hvor planterne vokser i jordløse måtter, som er lavet af genanvendte plasticflasker, der er blevet granuleret og smeltet sammen.

Lodrette tårne giver mulighed for at placere mange kvadratmeter planter side om side. De mobile dyrkningstårne er oplagte til det grønne køkken eller som en grøn og hyggelig rumdeler til større lokaler. Det er muligt at dyrke mange forskellige former for krydderurter og salater i tårnene.Tårnene skal kun vandes en gang om ugen og dette kan automatiseres.

 
IMG_7353.JPG

Spirereol

BIOARK har udviklet sine egne reolsystemer til dyrkning af spirer og mikrogrønt. Reolerne er mobile og fås både som standard og som specialbygget. Med en spire-reol er det muligt at producere en stor mængde mikrogrønt i løbet af blot en uge. Udover selve besparelsen ved egenproduktion kan spire-reolerne være en oplagt mulighed som let tilgængelig sansehave eller rumdeler. Reolsystemerne er primært til indendørs brug, men kan også leveres til udendørs brug.

 
halmrække01.jpg

Halmballehave

Med halmballer er det muligt at anlægge mange meter højbed både hurtigt og billigt.

Halmballerne er for-komposterede og afgrøderne vokser i et lille lag jord øverst på halmballen. Med et espalier kan man dyrke klatreplanter som fx bønner. Vandingen kan automatiseres. Halmballerne kræver udskiftning hvert andet år, hvorefter de udtjente halmballer kan komposteres sammen med køkkenaffaldet.

Foto:
EnergiCenter Voldparken har i deres have fået anlagt en stor halmballehave, hvor de dyrker både bønner, salater og krydderurter.

 
Varmkompost01.jpg

Udendørs kompost

En udendørs kompost består af minimum tre moduler på 1 kvm., hvori komposteringen kan foregå i forskellige tempi. En udendørs kompost kræver ikke kompostorme, men den skal vendes og dermed iltes en gang om ugen, for at komposteringen foregår optimalt.

 
Kompost_redigeret.jpg

Indendørs kompost 

Ormekompost er en såkaldt kold kompost, hvor kompost-orme omdanner madaffald til kvalitetskompost. Det kan fx. foregå i vores specialbyggede komposterings-bord, hvor komposteringen foregår i flere tempi, så der hele tiden kan hentes ny, næringsrig ormekompost fra en af bakkerne i bordet.

Foto:
EnergiCenter Voldparken i Nordvest i København genanvender deres madaffald til god næringsrig gødning, som de løbende kan hente i BIOARKs specialdesignede komposterings-bord.

 
Aquaponics01.jpg

Aquaponics

Aquaponics er levende systemer, der består af en symbiose mellem fiskeopdræt og planteproduktion. Næringsstoffer fra spiselige fisk udgør grundlaget for planterne, som til gengæld oprenser vandet, før det løber tilbage til fiskene. Den største fordel ved dette system er, at det kræver meget lidt pasning, da det i sig selv udgør et lukket kredsløb.


Foto:
Restaurant Amass har et velfungerende aquaponics system i deres polytunnel, hvor 50 fisk gøder det vand, som planterne bruger som næring, hvorved det renses.

 
Polytunnel01.jpg

Polytunnel

En polytunnel fungerer som et drivhus, men er produceret i et lettere materiale. En polytunnel er hurtig at stille op og kan efterfølgende flyttes, hvis man ønsker det. Ligesom med andre væksthuse, gør en polytunnel det muligt at forlænge vækstsæsonen for dyrkning af frugt og grøntsager, der kræver varmere klima end det danske. Kombineret med en varmeovn, kan en polytunnel bruges hele året.


Foto:
BIOARK har opført en polytunnel hos restaurant Amass i København, som sikrer køkkenet friske krydderurter, tomater og salater året rundt.

 
Drivadan_Skildpaddehuset_01.jpg

Drivhuse

BIOARK leverer skræddersyede drivhuse i alle størrelser - lige fra det fuldautomatiserede med indeklimastyring til det mere oplevelsesprægede orangeri. Vi tilpasser altid drivhuset til den eksisterende arkitektur uden at gå på kompromis med æstetikken.  Et drivhus har en længere holdbarhed og levetid end en polytunnel.


Foto:
Uanset om der er lidt eller meget plads til rådighed, kan BIOARK formidle drivhuse, som er tegnet til det enkelte projekt.

 
Keyhole Garden_redigeret.jpg

Keyhole Garden

En keyhole garden (eller nøglehulshave på dansk med reference til højbedets form) er et højbed med integreret kompostering. Konceptet er simpelt, men genialt. Have- og madaffald komposteres i midten af bedet, hvor kompost-orme omdanner det til næringsrig kompost, der efterfølgende kan bruges til at dyrke nye afgrøder i. Den særlig form gør det nemt at komme af med affaldet i midten, hvorfra det omdannes til ny kompost til bedet.