Rosenborgcentret

Plejecentret Rosenborg ligger centralt i København K i den idylliske Rosengade. Huset er præmieret for sin smukke arkitektur og er bygget op om en dejlig gårdhave, som bliver flittigt brugt af centerets beboere.  

I forbindelse med renoveringen af gårdhaven centralt beliggende i byggeriet, blev det fra centerets siden besluttet at inddrage elementer, der skulle give beboerne en større sanselig oplevelse, ved at kunne færdes i en have, som de ellers ikke har mulighed for til hverdag. Udover den ‘vertikale sansehave’ skulle løsningen kunne producere fødevare til centerets køkken, og da mikrogrønt og spire har en høj kilopris i normal indkøb, ville denne afgrøde være oplagt som institutionen.

Bioark har stået for udvikling og design af tre spirereoler til Rosenborgcentrets gårdhave. Reolerne kan mere end ”blot” at producere fødevarer som ærteskud, radisespirer og mange andre krydderurter til centrets køkken, de fungerer også som rumdelere i større rum, og giver endeligt merværdi i form af, at beboerne kan dufte og røre ved afgrøderne.

Lidt om spirereolen:

Spirereolen er særdeles produktiv, og der kan ved optimal brug høstes en hel kvadratmeter spirer om ugen! Med et mørkerum i bunden af reolen er der plads til 10 bakker, hvilket sikre naturlig og stærk fremspiring af frøene. Over mørkerummet på de øvre hylder er der plads til yderligere 10 bakker - her sikres spirerne optimal dagslys og frisk luft.

På nuværende tidspukt kan man via BIOARKs sortiment så mere end 25 forskellige økologiske frø. Ved at implementere spirereolen i sit køkken/restaurant, kan man således eksperimentere med alle sorterne og planlægge menuer efter hvor lang tid dyrkningen af spirerne varer.

Da det er et levende system opnås der ydermere en øget holdbarhed på, hvor længe spirerne kan benyttes - idet de ikke er klippede og derved ikke mister friskheden, som man kender det fra andre grønt-produkter.

 
 
 
 

Se vores andre projekter her eller kontakt os for et uforpligtende møde.